John fortæller om sin mors død ...

Jeg beder dig med dyb visdom, at vælge dit fokus, når du læser Johns historie.

- - -

John fortæller:
Min historie omkring emotioner og hvad de i værste fald kan gøre ved en.

Min mor flyttede i ældrebolig/rækkehus i 1996 og boede der til sin død i 2020.

Hendes bolig lå lige ud til en meget trafikeret skolevej og ret hurtigt opdagede hun, at bilisterne ikke respekterede folk der skulle over fodgængerfeltet, som ligger lige uden for hendes stuevinduer.

Hun så biler komme kørende med hornet i bund og fodgængere springe for livet, så biler overhale andre biler, som holdt tilbage for fodgængere, så biler støde sammen, fordi de var uopmærksomme, hun så folk flygte over fodgængerfeltet, for ikke at blive kørt ned osv.

Hun talte tit og ofte om det fodgængerfelt i alle årene hun boede der og om hvor farligt det var og at man skulle passe på og se sig for, når man skulle over.

Jeg fik med årene børn (2 piger) som elskede, at komme hos deres farmor og hun advarede gang på gang pigerne mod fodgængerfeltet og hun stod ALTID og hjalp dem over, da de var små, når de havde et aftalt besøg.

Vi (hele familien og helt sikkert også naboer og venner) hørte gennem årene altid min mor fortælle om, hvor farligt det fodgængerfelt var og hvilke ulykker der skete og kunne ske.

Mandag D.3/2-2020 skulle min mor til svømning kl.18 og hun pakkede sit svømmetøj i sin rollator og havde ingen ID papirer på sig, men kun en nøgle og sit medlemskort til svømmehallen.
Det var mørkt, det småregnede og min mor var hurtigt gående, især efter hun 2.år før i en alder af 76.år havde fået en rollator.
Så var der kommet fart over feltet og hun havde fået balancen tilbage.

Hun går ud af hoveddøren, låser den og går rundt om bygningen og ud på fortovet og hen til fodgængerfeltet, hun ser sig omkring og ser til højre en bil langt væk komme kørende ind mod byen og til venstre er der ca.200.m længere nede et lyskryds, som får grønt lys, da hun træder ud i fodgængerfeltet.

Bilen fra hendes højre side ser ikke min mor gå over, før hun rammer hende, samtidig med at hun bremser.

Min mor var da ca.1.m fra at have været nået helt over og bliver kastet hen over bilen, hvor hun rammer forruden på vejen over taget på bilen og bliver slået bevidstløs, inden hun lander på den regnvåde asfalt bag bilen.

Bilisten havde en del modlys og spejlinger i vejen, pga., den våde vejbane og modkørende biler, samtidig gik der en flok unge mennesker inde på fortovet, som hun fokuserede på, så hun så ikke min mor, før det var for sent.

Jeg var kommet hjem fra Norge mandag eftermiddag og ville have kørt på besøg hos min mor, men tænkte, at det ville jeg gøre tirsdag formiddag i stedet for.

Kl.21.00, mandag aften D.3/2, banker det på døren hos mig og udenfor står der 2 politibetjente, som fortæller de kommer vedrørende min mor, som er blevet kørt ned og er blevet overført direkte til Rigshospitalets traume afdeling.

De havde ikke kunne identificere hende, andet end på hendes hoveddørsnøgle og ved at henvende sig i svømmeklubben og høre om hvem de manglede på holdet, som ikke var mødt op.

Jeg kontakter mine, nu voksne døtre på 21 og 24.år og vi kører ind på Rigshospitalet, hvor vi identificerer hende og får beskeden, at vi ikke skal forvente hun overlever.

I samråd med læger og sygeplejersker bliver vi (mine døtre og jeg) tirsdag D.4/2-2020 enige om at stoppe alt videre hjælp til min mor og lade hende få fred, da muligheden for hun skulle komme sig, er udtømte.

Der gik cirka 2.min, fra respiratoren var slukket, til hun havde forladt denne verden.

Jeg føler med den mor, der på det tidspunkt var 38.år, som kørte min mor ned og som skal leve med et moralsk ansvar resten af sit liv i og omkring, at have kørt min mor ned.
Jeg har et håb og en bøn om, at hun må få alt den hjælp hun behøver, for at hun kan komme videre i sit liv, som et HELT menneske. 🙏

Det har hun trods alt fortjent.

Dette var min historie omkring indespærrede emotioner og hvad de i værste fald kan gøre ved en.

Søren, hvis du kan bruge det, er det dit og har du spørgsmål eller eventuelle rettelser, så klarer vi også det, da jeg ved, at det er en lang historie. 😊

Kærlig hilsen
John Christensen ☀️

 - - -

Tak John, for at du sendte dette til mig, og jeg er taknemmelig over at jeg må dele det - intet slettet, intet rette.


1 kommentar

ELSE-MERETE ZOBBE-PIHL

Tak John ,for din gribende historie omkring din mor.

Ja hvad gør jeg selv 👼

Læs mere
Læs mindre